5. februar 2018

Vi søger 2 nye medarbejder

– Projektleder til renoveringsopgaver

– VVS-rådgiver

——–

5. februar 2018

Projektleder – tag ansvaret for renoveringsprojekter i hovedstaden

Vær med helt fra tilbudsgivning til overdragelse af det færdigrenoverede projekt.

Du kommer til at stå for både store projekter, der løber i op mod 2 år, og mindre projekter, du løser på en måned. Det giver dig en stor faglig udvikling, for du bliver udfordret på forskellige problemstillinger. Samtidig får du et team med teknisk stærke kolleger, der er klar til at sparre med dig og dele deres viden.

Velkommen til Kim Olsson A/S

Kim Olsson A/S er en moderne rådgivende ingeniørvirksomhed. Her får du 5 ingeniører og tekniske designere med stor viden og erfaring inden for byggeriets grundlæggende metodikker og teknikker som kolleger. Vi er vores kunders kompetente, konstruktive og engagerede tekniske rådgiver, og det har vi succes med. Vores pipeline for renoveringsprojekter er fyldt for det næste halvandet år, så vi vokser stødt.

Stå for renoveringsprojekter

Du laver bygningsrenoveringsopgaver i almene boligforeninger, ejerforeninger samt helhedsplaner for boligforeninger og ejerforeninger i hovedstaden. Når en sag lander på dit bord, planlægger du projektet og laver tidsplaner. På nogle sager arbejder I flere sammen, og andre løser du selv. Det er dig, der har overblikket, og det er også dig, der har kontakten til kunden.

Igennem hele forløbet sparrer du med dine kolleger og med mig. Jeg tager også med dig på kundemøder, når det giver mening, men du driver selv opgaverne,” fortæller ejer og ingeniør Kim Olsson.

Du får opgaver ud fra dine forcer

Du balancerer hele tiden flere opgaver, nogle er store, nogle er små. Dit fokus vil være på de tekniske aspekter af opgaven, men du vil også få mulighed for at fokusere på designet.

Dine opgaver vil afhænge af dine forcer. Hvis du er superstærk teknisk, vil du få tekniske opgaver. Har du også interesse for og viden om design, får du også mulighed for at fordybe dig i det,” siger Kim.

Erfaren projektleder med tung teknisk baggrund

 Du er uddannet ingeniør, konstruktør eller arkitekt, og du har interesse for renovering.

  • Du har mindst 5 års erfaring med at drive projekter.
  • Du kan læse tegninger fra AutoCAD og Revit.
  • Du har solid viden om byggeteknik.

Interesseret?

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Kim Olsson på 40 28 23 00.

Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kim Olsson A/S

Rådgivende ingeniører FRI
Solrød Center 80, 2. sal
2680 Solrød Strand

Telefon 56 14 73 00
www.kim-olsson.dk
E-mail: ko@kim-olsson.dk

 

 

26. januar 2018

VVS-rådgiver til moderne ingeniørvirksomhed

Vil du være med til at udvikle vores VVS-afdeling? Her arbejder du selvstændigt med VVS-opgaverne – og på sigt vil du være med til at forme afdelingen og få mulighed for at træde ind som leder.

Kim Olsson A/S – rådgivende ingeniører FRI

Vi er en moderne rådgivende ingeniørvirksomhed med stor viden og erfaring inden for byggeriets grundlæggende metodikker og teknikker. Vi lægger stor vægt på at yde en kompetent og engageret teknisk rådgivning, og det er vigtigt for os både at være en konstruktiv og kritisk teknisk samarbejds- og sparringspartner.

Bliv central figur for vores VVS-afdeling

Du får en vigtig rolle i virksomheden, hvor du er med til at udvikle vores VVS-afdeling. Vi har opgaverne og kunderne, men vi mangler dig til at sørge for, at vi får løst projekterne.

Vores kunder tæller både kommuner og almene boligselskaber i Københavnsområdet, og du kommer til at sidde med projektering af både store og små opgaver. Vi yder bygherrerådgivning, og som vores specialist på VVS-området får du mange berøringsflader samt sideløbende projekter at holde styr på.

Vær med til at bygge afdelingen op

En anden vigtig del af din rolle bliver at være med til at forme afdelingen, og du vil i den forbindelse få stor indflydelse på at redefinere vores arbejdsgange samt at modellere måden, vi promoverer os selv på over for både eksisterende og potentielle kunder og samarbejdspartnere. Så har du idéerne og de gennemtænkte initiativer, får du ret frie tøjler til at udvikle afdelingen.

Vi hjælper hinanden og samarbejder på tværs

Du bliver en del af et åbent miljø, hvor vi gør meget ud af at sparre med hinanden. Vi er en blanding af forskellige specialer, så vi drager nytte af at kunne tale sammen om de mange aspekter af faget, som vi er fælles om: tid, økonomi, viden om installationer, etc.

Har du den faglige basis – og mod på mere?

  • Du er ingeniør eller lignende med speciale i VVS-installationer. Alternativt har du arbejdet med VVS i mange år og har en solid viden inden for området, som du er klar til at dele ud af.
  • Du er god til at kommunikere omkring dit fagområde, og folk kan mærke, at du er motiveret og interesseret i det, du taler om.
  • Det er en stor fordel, hvis du på sigt vil have en lederrolle med personaleansvar.

Interesseret?

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Kim Olsson på 40 28 23 00.

Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig

 

Kim Olsson A/S

Rådgivende ingeniører FRI
Solrød Center 80, 2. sal
2680 Solrød Strand

Telefon 56 14 73 00
www.kim-olsson.dk
E-mail: ko@kim-olsson.dk