Konstruktioner og materialer

Dette område er firmaets kerneområde, og der søges hele tiden en udvikling og vedligeholdelse af firmaets viden om statik, konstruktionsteknik, bygningsfysik og materialekendskab. Firmaet påtager sig opgaver indenfor følgende områder:

  • Bærende konstruktioner i træ, stål, beton og murværk
  • Fundering
  • Bygningsfysiske undersøgelser, f.eks. i form af fugtbalancer
  • Stabilitetsundersøgelser
  • Statiske analyser af bestående bygninger.
  • Funderings- og sætningsskader

Firmaet har fast samarbejde med anerkendt statiker, således at statiske beregninger indsendes til myndighedsbehandling under statikeranerkendelsesordningen, såfremt det ønskes, eller det måtte være nødvendigt.

Ved løsning af beregningsopgaver anvendes i udstrakt grad IT-værktøjer, hvilket muliggør en større og større optimering af konstruktions-valg og minimering af tidsforbrug.